Madaffald er alt lige fra gårsdagens levninger, kartofler, sovs og kød, grøntaffald, æggeskaller og kaffefilter. Her skal du huske at slå en knude på posen, inden du putter den i beholderen.
Restaffald er alt det, du har tilbage, når du har sorteret. Det kan være bleer, vatpinde, pizzabakker og støvsugerposer. Her skal du også huske at slå en knude på posen.
Papir og pap er alt lige fra almindeligt papir, aviser, ugeblade. Husk at trykke emballage og æggebakker sammen, så det ikke fylder så meget.
Det sidste rum er til metal, plast, mad- og drikkekartoner. Det kan f.eks. være konservesdåser, låg fra glas, kødemballage, shampoobøtter – alt hvad der er af hård og blød plast. Og selvfølgelig – mad- og drikkekartonerne. Fælles for den her spand og spanden med papir og pap er, at det ikke skal puttes i poser. Det skal bare smides løst i.
Når det gælder glas – det kunne f.eks. være vinflasker, marmeladeglas, og alt hvad du ellers har fra din husholdning, skal du huske, at de stadig skal afleveres på kommunens affaldsøer.